Endnu en stor millionindsprøjtning til medtech-området

MedTech Odense åbner to nye calls - Need & Idea og Proof & Validation - som støtter forskningsnær innovation på vejen fra idé til patient

 

22. maj, 2026

Med endnu en millionindsprøjtning vil MedTech Odense accelerere forsknings- og innovationsprojekter med potentiale til at skabe fremtidens sundhedsteknologier, der gør en forskel for patientbehandlinger i sundhedsvæsenet.

Ejerkredsen Region Syddanmark og SDU har afsat op til 19 millioner kroner i alt i 2026 til de to nye MedTech Odense-calls, som åbner i dag. 

Midlerne er forventeligt fordelt på 5-6 millioner kroner til Need & Idea og 13-14 millioner kroner til Proof & Validation.

Calls rettet mod både de tidlige idéer og projekter klar til test 

Forskere og klinikere kan søge op til 200.000 kroner fra Need & Idea til at virkeliggøre ideer og projekter i udviklingsstadierne fra modning af relevant viden, identificering af behov og løsninger til tidlig konceptudvikling.

Fra Proof & Validation kan søges op til 1.000.000 kroner til at videreudvikle igangværende projekter, der fokuserer på at bringe løsninger og viden til et modenhedsniveau, hvor de er klar til at blive testet, demonstreret og evalueret i relevante, virkelighedstro miljøer. 

Mange gode løsninger går i stå i overgangen fra udvikling til afprøvning og implementering – og opnår ikke kommercialisering og skalerering. Derfor ønsker vi at skabe fremdrift på deres vej fra idé til klinik til marked.

Ledelsen bag MedTech Odense, Søren E. Frandsen og Thomas Kielsgaard Kristensen, siger om de to nye calls: 

- Med de nye calls giver vi endnu en gang en vigtig økonomisk millionindsprøjtning til at accelerere forsknings- og innovationsprojekter med potentiale til at skabe fremtidens sundhedsteknologier og patientbehandlinger, siger de.

- I år med fokus på både modning og konceptualisering af de helt tidlige idéer til videreudvikling af igangværende projekter, der er klar til at blive testet i praksis. Mange gode løsninger går i stå i overgangen fra udvikling til afprøvning og implementering – og opnår ikke kommercialisering og skalerering. Derfor ønsker vi at skabe fremdrift på deres vej fra idé til klinik til marked. 

Midlerne fra MedTech Odense skal netop ses som trædesten til at modne og udvikle konkrete idéer, løsninger og samarbejder, som kan bringe projekterne til næste fase.

Deadline for ansøgninger til begge calls er 15. september 2026.

Calls i høring hos faglige og kliniske miljøer 

Efter erfaringer og tilbagemeldinger på sidste års calls, har der været afholdt en høringsperiode op til åbningen af de to 2026-calls, hvor en række faglige og kliniske miljøer har bidraget med perspektiver og justeringer.

Midlerne kan søges af ansatte på Syddansk Universitet og i Region Syddanmark, gerne i samarbejde med andre, så idéer kan spire på tværs af fagligheder, institutioner og centrale aktører.

Der er åbent for alle faglige discipliner og teknologier, som har tydeligt fokus på løsninger, der er realiserbare og på sigt kommercielt skalerbare i en sundhedsfaglig sammenhæng.

Det betyder, at der skal være et forretningspotentiale for løsningen.

Find information om de to calls 

 

Deltag i de to ansøgningsworkshops

Workshop 1: ‘MedTech-Match’ finder sted 18. juni, kl. 15-17. 
Find vej til dine nye samarbejdspartnere. De bedste løsninger skabes i fællesskab. 
Sted: Odense Universitetshospital (muligt at deltage online i første del af programmet).

Tilmeld dig MedTech-Match

Workshop 2: ‘Den gode MedTech-ansøgning’ finder sted 18. august, kl. 15-17. 
Tænk regulering og kommercialisering tidligt ind i projekter og ansøgning. 
Sted: På SDU i Odense + online. 

Tilmeldingslink på vej