Fra dyre til enkle løsninger: nye projekter gentænker sårbehandling

11. juni, 2026

To innovationsprojekter, som har fået IDEA-midler, sætter ind på hver deres udfordring i sårbehandling – men med fælles mål: at forbedre helingsforløb, mindske komplikationer og gøre behandlingen mere effektiv.

Det ene projekt fokuserer på at forebygge komplikationer i sår efter operationer, mens det andet arbejder på at gøre sårpleje mindre indgribende og mere skånsom ved brug af AI.

Begge projekter har potentiale til at skabe god effekt for både patienter og sundhedsvæsen.

Ny løsning skal hjælpe opererede patienter

Efter forskellige former for kirurgiske indgreb, fx hos kvinder, som har født ved kejsersnit, eller patienter, der får fjernet overskydende hud efter stort vægttab, kan der opstå udfordringer, når såret skal hele. 

Selv mindre problemer med sår kan føre til lange og ressourcekrævende forløb efter operationen. Det betyder flere besøg i ambulatoriet, øget behov for sårpleje og et længere sygdomsforløb for patienten. 

Kliniker og forsker David Hebbelstrup Jensen står i spidsen på et projekt, der arbejder på at forbedre undertryksforbindinger, som er en type forbinding, der kan skabe og opretholde et stabilt vakuum over lukkede operationssår. 

I dag holdes vakuum i forbindingen af et elektrisk pumpesystem, men det er en dyr og upraktisk løsning, da det larmer og er svært at bruge, så patienten har det komfortabelt. 

- Det er fx velunderbygget, at hos patienter, som får kejsersnit, nedsætter denne type af forbinding risikoen for komplikationer i såret. Den samme tendens kan ses for mange andre typer kirurgiske patienter, forklarer David Hebbelstrup Jensen, som er kliniker på Afdeling for Plastikkirurgi på OUH. 

Projektet arbejder på at skabe undertrykket på en anden måde. David Hebbelstrup Jensen vil med sine samarbejdspartnere lave en prototype, som er både enklere og billigere – samtidig med at den bevarer effekten. 

Dermed kan sundhedspersonalet bedre støtte patientens heling og mindske risikoen for, at sår springer op. Ambitionen er at skabe en forbinding, der kan holde vakuum i op til fem til syv dage. 

Vævet i et sår ændrer sig løbende i en sårhelingsproces. Ved hjælp af teknikken og den kunstige intelligens kan sundhedspersonalet overvåge sårets tilstand løbende – uden at forstyrre helingen.

                              Professor Daniel Teichmann

AI kan hjælpe med at vurdere sårheling
Hvor det første projekt arbejder med at forebygge komplikationer, tager det andet fat på en anden udfordring i den daglige sårpleje: at sundhedspersonale i dag er nødt til at fjerne forbindingen for at vurdere såret. 

Jo dybere et sår er, jo højere er risikoen for, at helingen ikke går, som den skal. I dag kan det at fjerne forbindingen i sig selv forsinke helingsprocessen og øge risikoen for infektion.

Det problem vil forsker Daniel Teichmann løse med en ny type kunstig intelligent sårbandage, der ved at bruge forskellige teknikker kan måle elektrisk karakteristik i vævet. Derefter kan AI analysere, hvilket stadie såret er i, og hvor dybt det er.

- Vævet i et sår ændrer sig løbende i en sårhelingsproces. Ved hjælp af teknikken og den kunstige intelligens kan sundhedspersonalet overvåge sårets tilstand løbende – uden at forstyrre helingen. Fordelen er også at denne overvågningsløsning ikke skader patienten yderligere, når den bliver gentaget, som fx røntgen ville gøre, forklarer professor Daniel Teichmann fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.

Med AI-løsningen bliver det muligt at opdage tegn på komplikationer som inflammation eller infektion tidligere. Dermed kan behandlingen af komplikationer i sår startes tidligere og mere præcist – og en længere indlæggelse kan undgås.

MedTech Odenses midler er trædesten – med disse første midler vil projektet bygge eget apparat til at udføre sårtjekket og vise proof of concept i laboratoriet. Men på sigt er ambitionen, at fremgangsmåden skal testes på dyr og mennesker og bruges i sundhedsvæsenet.

To veje til samme mål
Selvom de to projekter arbejder med at lette forskellige dele af sårbehandlingen, peger de i samme retning: De arbejder med løsninger, der både forbedrer patientoplevelsen og mindsker risiko for infektion og længere indlæggelser.

Fælles for projekterne er, at de stadig er i en tidlig fase, hvor målet er at udvikle og teste prototyper. Men netop denne fase er afgørende for at bringe nye idéer fra koncept til praksis.