Midler til forsknings- og innovationsprojekter

I MedTech Odense vil vi fremme forsknings- og innovationsprojekter med potentiale til at skabe fremtidens sundhedsteknologier, der gør en forskel for patientbehandlinger bredt i sundhedsvæsenet.

 

 

 

 

I 2025 har ejerkredsen ved Region Syddanmark og SDU øremærket 20 millioner kroner med forventningen om flere de kommende år. Midlerne kan søges af ansatte på Syddansk Universitet og i Region Syddanmark til fx idéer i den tidlige fase, konceptstadiet eller som pipeline til andre fondsmidler.

MedTech Odense har desuden i 2025 udpeget et stort og banebrydende pionerprojekt med en bevilling på 14 millioner kroner. Læs mere om projektet

Pilotopslag for 2025

MedTech Odense åbner for de første pilotopslag for 2025 med to forskellige typer af calls – IDEA og CONCEPT – begge målrettet idéer og projekter i de tidlige faser. Midlerne skal ses som trædesten til at modne og udvikle konkrete ideer, løsninger og samarbejde på tværs af fagligheder og aktører og bringe projekter et skridt videre på vejen fra idé til klinik til marked.

Samlet set er der seks mio. kroner i 2025, der venter på at komme ud og gøre en forskel - med forventning om flere midler de kommende år.

Midlerne kan søges af ansatte på Syddansk Universitet og i Region Syddanmark via deres lokale intranet.

Læs nyheden om hvordan MedTech Odense styrker området med 20 mio. kr. i 2025

IDEA

IDEA-midlerne kan søges til at virkeliggøre ideer og projekter i udviklingsstadierne fra modning til relevant viden, identificering af behov og løsninger til tidlig konceptudvikling.

IDEA støtter også udvikling af nye prototyper, koncepter eller pilotprojekter som trædesten til større eksterne fondsansøgninger og virksomhedssamarbejder.

CONCEPT

CONCEPT-midlerne kan søges til videreudvikling af igangværende forsknings- og innovationsprojekter.

Fokus er på at bringe løsninger og viden til et modenhedsniveau, hvor de er klar til at blive testet, demonstreret og evalueret i relevante, virkelighedstro miljøer.

 

Konceptuel ramme for MedTech Odense

Medtech Odense anvender GAITS-modellen som en konceptuel ramme for den samlede og fælles indsats for et projekt. GAITS er en model for projekters Innovation Maturity Levels (IML) særligt inden for medtech-området. Modellen fokuserer på fire domæner:

  • Teknologi
  • Regulering
  • Forretningsudvikling
  • Klinik

Det stemmer godt overens med ambitionerne i MedTech Odense: At fremme udviklingen af nye sundhedsteknologier og bane vejen for, at velafprøvede løsninger hurtigere og nemmere bliver anvendt bredt i sundhedsvæsenet og gør en forskel for patientbehandlinger i Danmark og globalt.

GAITS-modellen kan derfor med fordel bruges som inspiration til at beskrive projekters IML-niveau og konkrete opgaver, så vi har en fælles forståelsesramme.

Læs mere om GAITS-modellen